Home Hovedretter Marokkansk Gryde

Marokkansk Gryde

madplan

Marokkansk gryde er en virkelig lækker og sund aftensmad uden kød.

Hjemme hos os er vi – egentlig ret ubevidst – begyndt at få flere og flere kødløse dage. Jeg tror vi har fået øjnene op for nogle af de virkelig mange skønne kødløse retter, hvor man mættes af f.eks. linser eller kikærter. Havde min mor i sin tid vovet at servere vegetariske retter for min far, så tror jeg ikke han ville have syntes at det var rigtig mad, men tiderne er heldigvis skiftet 🙂  Med mad inspiration strømmende ind fra alle hjørner af verden, er kødløse retter blevet mere og mere almindelige også på de danske spiseborde.

Marokkansk gryde er et rigtig godt eksempel på en kødløs hovedret, som smager helt fantastisk. Den er smækfyldt med lækre sprødstegte grønsager, der får den skønneste gule farve af gurkemeje. Jeg serverer som  regel retten med et lækkert landbrød til.

Du vil sikkert også synes om:
Indisk gryde

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Marokkansk Gryde

Køkken Marokkansk, vegetarisk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Tina

Ingredienser

  • 1 dåse kikærter
  • 1 stort løg
  • 4 fed hvidløg
  • 0,5 lille spidskål (eller ca. 350 g)
  • 1 lille squash
  • 0,5 broccoli (eller ca. 200 g)
  • 4 gulerødder
  • 15 cherry tomater
  • 2 tsk gurkemeje
  • 1 tsk spidskommen (frø)
  • 1 tsk stødt chili
  • 2,5 dl grønsagsbouillon
  • 1 dåse tomatpure (= ca. 4 spsk)
  • 3 spsk kapers
  • olie til stegning
  • salt, peber

Tilbehør: et godt landbrød

Sådan gør du

  1. Start med at snitte alle grønsager, så de er klar:
    Løg + hvidløg: Hakkes fint
    Spidskål: Skær i store tern
    Gulerødder: Skæres i stave
    Squash: Skæres i skiver
    Broccoli: Små buketter
    Tomater: skal du ikke gøre noget ved

  2. Svits løg og hvidløg let i olie.

  3. Tilsæt krydderier (gurkemeje, chili og kommen).

  4. Tilsæt tomatpuré og bouillon, og lad retten simre 5 minutter.

  5. Tilsæt alle grønsager (undtagen tomater) og kikærter.

  6. Rør godt rundt, og lad retten simre videre i 5 minutter.

  7. Tilsæt tomaterne, og lad retten simre igen i 2-3 minutter til tomaterne er varme men ikke bløde.

  8. Rør kapers i, og smag til med salt og peber.

  9. Så er retten klar til servering. Servér gerne et lækkert landbrød til.

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment