Home Om Velkommen til Hverdagsro.dk

Velkommen til Hverdagsro.dk

Velkommen til Hverdagsro.dk, og tak fordi du har lyst til at se med – jeg håber du kan finde inspiration på bloggen til mange hyggelige madoplevelser

Jeg hedder Tina, og jeg er mor til Frederikke på snart 17 og Niels på 12. Jeg er gift med Keld, og arbejder til daglig som marketing manager. Jeg har oprettet denne madblog i 2017, og min tanke var faktisk over tid at kunne gøre den til vores egen families online kogebog. Stedet hvor vores børn når de engang flytter hjemmefra kan finde opskrifterne på de klassikere de er vokset op med, og hvor jeg selv kan genfinde madhits lavet i tidens løb uden at skulle rode diverse gamle ringbind og kogebøger igennem hver gang!

Mine opskrifter er alle gennemprøvede, men jeg er ikke kok eller køkkenuddannet; bare en ganske almindelig mor og madentusiast der elsker at eksperimentere i køkkenet. Jeg prøver at gå efter gode og sunde råvarer, men lette og hurtige løsninger er altså helt ok i min verden! Hvis man ellers lever sundt, og ikke af specielle helbredsmæssige årsager skal følge en speciel diæt, så tror jeg dybest set på, at kan man finde ro og hygge med sin madlavning – både når den laves og når den spises – så er det lige så vigtigt for ens almene fysiske og psykiske tilstand. Det er præcis det bloggens navn handler om – Hverdagsro.

Det er bare min egen personlige holdning. Så du vil altså både kunne finde piskefløde, smør og marcipan i opskrifterne på hverdagsro.dk – men så sandelig også salat, linser og meget andet godt fra den sunde skuffe. Så er du advaret!

Reklamer

Der kan på bloggen forekomme sponsorerede indlæg. Det vil altid være for produkter jeg kan stå 100% inde for, og det vil altid fremgå klart og tydeligt i indlægget hvis det er sponsoreret. Jeg markerer det med *ANNONCE*.  Finder du et link på hverdagsro.dk til en anden blog, vil det være fordi jeg synes denne er et besøg værd, og ikke noget jeg får betaling for.

Bloggen indeholder ingen affiliate links.

God fornøjelse, og tak fordi du havde lyst til læse med på Hverdagsro.dk!

 

Kærlig hilsen

Tina

 

 

 

 

Bloggen er en del af netværket Bloggersbyheart.dk

Bloggers by Heart logo

 

Jeg går som udgangspunkt ud fra positiv overskudsfordeling, men hvis du gerne vil bruge billeder fra hverdagsro.dk eller billeder fra de tilhørende sociale medier, så kontakt mig lige og få min skriftlig tilladelse. Jeg kan altid kontaktes på tina@hverdagsro.dk.