Home Hovedretter Gullash – lækkert simremad

Gullash – lækkert simremad

Gullash

Den her gullash er én af de skønne retter der skal simre på komfuret i timevis. Det er så fantastisk skønt med simremad om vinteren, og det er jo bare så nemt at have med at gøre. Smagen som retten får af at boble så længe er forrygende, og for mig er der noget lækkert “overskudsagtigt” ved at servere en ret der har fået lov til at tage den tid det tager. Vi har alle travlt i hverdagen, og aftensmaden skal tit gå lidt hurtigt. Så er det dejligt bare engang imellem at kunne sætte en lækker ret på bordet som der er kredset for – simpelthen ved at give den tid.

Lad os alle tage os tid til simremad engang imellem 🙂

 ♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Gullash

Lækker ret der simrer i timevis på komfuret

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 10 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 400 g oksekød i strimler eller tern
  • 1-2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 gul peberfrugt
  • 5-6 strimler bacon
  • 1 ds tomatpuré (=ca 1 dl.)
  • 1 ds flåede hakkede tomater
  • 3 dl oksebouillon (eller evt. 2 dl. bouillon + 1 dl rødvin)
  • 1 spsk paprika
  • salt, peber
  • mel (til jævning)

Sådan gør du

  1. Klip bacon strimlerne i tern, og steg disse i en gryde. Tag dem af når de har fået lidt farve.

  2. Hæld lidt olivenolie ned i baconfedtet, og steg oksekødet, til det har fået lidt farve. Tag det af.

  3. Svits løg (hakket) og et knust hvidløgsfed i olivenolie. Når løget er blødt, tilsættes tomatpuré der ristes lidt igennem.

  4. Tilsæt oksekød, bacon og flåede tomater. Steg et minut eller 2.

  5. Tilsæt snittet peberfrugt, de flåede tomater og bouillon. Tilsæt krydderier, skru ned på lavt blus og læg låg på.

  6. Lad retten simre lige så stille et par timer.

  7. Inden servering jævner du den lidt med en meljævning, og smager evt til med flere krydderier.

  8. Serveres med kartoffelmos, rodfrugtmos eller ris til.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering