Home Hovedretter Porretærte
Porrer

PorretærtePorretærte er en rigtig klassiker her i huset. Vi får den som regel til aftensmad med en grøn salat til, men det er også en rigtig skøn frokostret. Tidsmæssigt tager det ikke så lang tid at lave, og det er også en ret billig omgang aftensmad. What’s not to like!

Man kan sagtens bruge grundopskriften også til et hav af andre grønsagstærter, hvor porrerne så bare udskiftes  med andet. Det kunne f.eks. være løg, broccoli, blomkål eller andet. Kun fantasien sætter grænserne!

Rigtig god fornøjelse!

Andre lækre opskrifter med porrer:
Farserede porrer
Porrekartoffel suppe

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Porretærte

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 4 pers.
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • Tærtedej:
  • 125 g margarine
  • 175 g mel
  • 1 tsk eddike
  • 2-3 spsk koldt vand
  • Fyld:
  • 3-4 porrer rensede
  • 2 dl. græsk yoghurt 2%
  • 1,5 dl. porrevand
  • 5 æg
  • 150 g revet ost
  • 0,5 revet muskatnød
  • salt peber
  • Tilbehør:
  • 1 pk. bacon i tern
  • Grøn salat

Sådan gør du

  1. Start med at lave tærtedejen, ved at skære den kolde margarine i tern, og nuldre den i melet til en "grov rasp". Saml dejen med eddike og vand.
  2. Pensl et ovnfast fad med olie, og pres dejen ned så den dækker hele bunden. Prik dejen med en gaffel.
  3. Forbag bunden i 10 minutter ved 200 grader.
  4. Snit porrerne, og kog dem i saltet vand i ca 5 minutter. Lad dem køle lidt af, og gem 1,5 dl. af kogevandet.
  5. Bland æg, græsk yoghurt, muskatnød, porrevand, og salt + peber.
  6. Hæld porrerne over den forbagte bund, og dæk med æggeblandingen.
  7. Drys øverst med den revne ost.
  8. Sæt tærten tilbage i ovnen, og lad den bage videre ca. 25 minutter.
  9. Når der er 5 minutter tilbage steger du bacon, og dette hældes over den færdigbagte tærte.
  10. Serveres med grøn salat.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment