Home Hovedretter Corn chowder

Corn chowder

Corn chowder

Corn chowder, eller legeret majssuppe om man vil, smagte jeg første gang for nogle år siden i USA. Indtil da troede jeg faktisk at chowder kun var et begreb man brugte om clam chowder, men sådan kan man jo lære noget nyt hele tiden 🙂 Det smager skønt, og er nemt og hurtigt at lave.

Suppen egner sig både som en forret (hvor hovedretten ikke er i den tunge ende), eller som en hovedret i sig selv. Måske mest en vinterret, men herhjemme elsker vi det, og spiser det også gerne en sommerdag!

Opskrifter på andre lækre supper:
Minestrone
Græskarsuppe
Tortillasuppe

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Corn Chowder

Køkken Amerikansk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 pers.
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 4 kartofler gerne nogen der koger let ud
  • 1 løg
  • 8 dl. vand
  • 7 dl. majs jeg plejer at bruge de frosne - helst ikke de søde
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 2-3 tsk. salt
  • Peber
  • 1 pakke bacon i tern

Sådan gør du

  1. Start med at riste bacon en en stor gryde. Når det er færdigt lægger du det på et stykke køkkenrulle, så fedtet kan dryppe af. Lad lidt af fedtet blive tilbage i gryden (et par spsk.).
  2. Skræl kartoflerne, og skær dem i små tern.
  3. Pil løget og hak det fint.
  4. Fyld kartofler og løg i gryden, og lad det stege i 5 minutter ved medium varme. Tilsæt vand, og rør majsene i. Lad retten småkoge i 20 minutter, indtil kartoflerne er kogt. De må gerne mases lidt. Rør af og til.
  5. Tilsæt fløden og lad suppen komme til kogepunktet, hvorefter den er klar til servering.
  6. Drys bacon på ved serveringen.
  7. Pynt evt. med persille.
  8. Serveres med flutes.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment