Home HovedretterFjerkræ og vildt Szechuan kylling

Szechuan kylling

Szechuan kylling

Min mands søster var for mange år siden i Malaysia, og hjembragte en kogebog hvor denne lækre ret stammer fra. I originalversionen var den lavet med scampi, og det smager også fantastisk, men kylling er gået hen og blevet vores yndling.

Definitionen af Szechuan er vistnok “en kinesisk madstil som kendetegnes ved at være hot / krydret, olieret og med meget peber”. I min verden har det som oftest også en lidt sød smag, så sød/hot på en rigtig lækker måde. Det smager helt forrygende, og hver gang vi er på en kinesisk restaurant og jeg ser ordet Szechuan, så er det altså altid der jeg ender!

Andre asiatiske opskrifter du måske vil synes om:
Kinesisk suppe
Asiatiske lakserulle

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Szechuan kylling

Køkken Kinesisk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 4 pers.
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 500 g kylling eller scampi
  • 1 løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 25 mm frisk ingefær
  • 3 fed hvidløg
  • rapsolie
  • 2 tsk chili evt. som chili bean paste hvis du kan få det
  • 1 spsk tomat pasata
  • 1 spsk hvidvin
  • 1 dl. hønsekødsbouillon
  • 2 tsk sukker
  • salt
  • friskkværnet hvid peber
  • 1 tsk Maizena
  • Ris

Sådan gør du

  1. Skær kyllingen i små tern.
  2. Pil og hak løget og knus hvidløgsfeddene.
  3. Hak ingefær og den røde peber (små tern).
  4. Opvarm olien og steg kyllingen til den er gennemstegt. Tag kyllingen op og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  5. Steg løg, hvidløg, peberfrugt og ingefør 2-3 minutter. Tilsæt chili, pasata, vin, bouillon, sukker, salt og peber og få det i kog.
  6. Tilsæt kylllingen og kog videre i 2 minutter.
  7. Rør maizena op i en skefuld vand og rør det i retten så det tykner saucen lidt.
  8. Serveres med kogte ris.

 

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment