Home Forretter Champignons a’la Hverdagsro

Champignons a’la Hverdagsro

Champignons ala Hverdagsro

Champignons a’la Hverdagsro er en lille hyggelig ret, som jeg typisk serverer som en aftensnack. Den er hurtigt lavet, og er derfor også fin hvis man f.eks. kommer hjem fra teater eller biograf, og lige skal hygge med lidt mad. Den kan også sagtens serveres som en let forret.

Retten er inspireret af en ret, som min mor af og til lavede da jeg var barn. Dengang kaldte vi det Champignons a’la Creme. Men hun puttede betydeligt større mængder piskefløde i, så svampene nærmest lå i en sauce, så det er ikke helt retfærdigt at kalde min version for “creme”. Her i huset er vi mere til den lidt mere fedtfattige version, som smager fantastisk, og det er naturligvis den version i finder opskrift på her.

Brug meget gerne blandede svampe (brune markchampignons, enoki svampe, østershatte – hvad der nu lige findes i dit supermarked).

Inspiration til andre opskrifter med svampe:
Kyllinge pie
Fyldte portobello svampe på grill

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

 

Champignons a'la Hverdagsro

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal 4 pers.
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 4 skiver landbrød
  • 1 bakke friske svampe 250 g
  • 2-3 spsk madlavningsfløde
  • salt peber
  • Olivenolie til stegning

Sådan gør du

  1. Skær svampene i skiver. Hvis du bruger de små enoki svampe, skal du blot skære dem fri så de ligger enkeltvis.
  2. Steg svampene på en pande i olivenolie. Drys med salt og rigeligt friskkværnet peber.
  3. Rist imens de 4 skiver landbrød.
  4. Når svampene er ristede og har fået farve tilsættes madfløde. Lad det stå et øjeblik på blusset, til fløden nærmest er væk.
  5. Når brødet er ristet arrangeres svampene på brødet, og servér straks.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering