Home Forretter Løgsuppe – den lyse version

Løgsuppe – den lyse version

Fransk løgsuppe

Vi elsker suppe i vores familie – faktisk alle former for suppe. Én af favoritterne som det faktisk var rigtig længe siden vi havde fået sidst er løgsuppe – en skøn suppe der ovenikøbet både er billig og hurtig at lave. Den serveres traditionelt som forret, men vi får den faktisk ofte som hovedret hos os. Så napper vi os en ostemad senere på aftenen 🙂

Versionen her er ikke den klassiske mørke, men derimod en lys løgsuppe, der er lidt lettere i smagen end den klassiske mørke, hvor løgene har fået lov til at karamelisere.

Fransk løgsuppe

Løgsuppe skal serveres rygende varm.

Opskrifter på andre lækre supper:
Tortilla suppe
Tomatsuppe

 

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Fransk løgsuppe

Køkken Fransk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 3 store løg
  • 30 g smør eller margarine
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 liter hønsebouillon
  • salt, peber
  • 4 skiver toastbrød (ikke groft)
  • 1 pose revet ost

Sådan gør du

  1. Snit løgene groft, og svits dem bløde og gennemsigtige i smørret.

  2. Drys mel over løgene, og når det er absorberet hældes bouillon over.

  3. Lad suppen småkoge ca. 15 minutter.

  4. Smag til med salt og peber.

  5. Rist brødet, og klip hver skive rund (det er lettest at gøre med en saks fremfor at skære dem). De skal gerne have en størrelse så de passer som "låg" på suppeskålene.

  6. Hæld suppen op i 4 suppeskåle, læg en skive brød over, og drys med et godt lag ost. Tip: lad ikke osten kommer over på skålens kant, da det så brænder fast og ikke ser så pænt ud ved servering.

  7. Sæt skålene i en 200 grader forvarmet ovn, og lad dem stå indtil osten er smeltet og begynder at få farve (ca 4-5 minutter).

  8. Servér straks.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment