Home Grill Fyldte portobello svampe på grill

Fyldte portobello svampe på grill

Fyldte portobello på grill

Det her er endnu et virkelig nemt og lækkert bud på en “små happer” på grillen.

Jeg lavede disse fyldte svampe i går med portobellosvampe, som jo er fuldstændig skønne og har en fantastisk størrelse, men man kan også sagtens lave dem med helt almindelige champignons. Hvis man bruger portobello skal man kun lige brække stilken af. Hvis man derimod bruger en mindre svamp som en champignons skal de udhules noget mere, for at der kan være noget fyld i. Jeg plejer at gøre det med en lille “melon kugler”; det er lidt lettere end med en teske. Fyldet er i disse en helt almindelig pikantost, men man kunne sagtens røre en selv af f.eks. en neutral Philadelphia med paprika, salt, peber og persille. Eller masser af andet godt!

Inspiration til “happere” på grill:
Oliven med chorizo på grill
Majskolber med lime-paprika smør

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Fyldte portobello svampe på grill

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • Portobello svampe eller andre svampe (ikke alt for små. Hvis du bruger portobello, skal du beregne 2 stk pr person.)
  • Pikant ost (f.eks. Buko)
  • Frisk timian

Sådan gør du

  1. Bræk stilken af svampene og udhul dem evt hvis du har brugt en mindre svampe.
  2. Fyld hullet med pikant ost.
  3. Ovenpå lægger du en lille kvist frisk timian.
  4. Grilles på en støbejernsplade over indirekte varme på grillen, til de er klar (ca. 15 minutter afhængig af størrelsen).

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment