Home Tilbehør Lun kartoffelsalat med sennepsdressing

Lun kartoffelsalat med sennepsdressing

Lun kartoffelsalat med sennepsdressing

Kartoffelsalat er et dejlig tilbehør til kød. Dels kan det som oftest tilberedes i forvejen, og dels koster det ikke så voldsomt meget at lave. Og så er det (modsat en del andet tilbehør) noget der mætter, så der ikke skal voldsomt meget andet tilbehør til. Jeg kan rigtig godt lide at variere kartoffelsalaterne vi får, og denne her er en skøn én af slagsen. Lun kartoffelsalat med sennepsdressing hører til en af vores favoritter, og faktisk kan den også snildt serveres som en vegetarisk hovedret. Så skal man bare lige beregne en større portion pr person.

Vi fik denne gang kartoffelsalaten som tilbehør til en grillet culotte, og det smagte helt forrygende. Den vil også egne sig rigtig fint til et stykke stegt eller grillet kylling.

 

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Lun kartoffelsalat med sennepsdressing

Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 1 kg små nye kartofler
  • 5-7 soltørrede tomater i olie
  • 10 sorte oliven uden sten
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 håndfuld krydderurter (halvt persille / halvt dild)

Dressing:

  • 3 spsk citronsaft
  • 5 tsk amerikansk sandwich sennep (eller anden sennep der ikke er for stærk)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 2 tsk urtelsalt (jeg brugte løvstikkesalt)
  • godt med friskkværnet sort peber

Sådan gør du

  1. Vask kartoflerne grundigt og kog dem (tip: Hvis de er pæne beholder du bare skrællen på).

  2. Mens kartoflerne koger kan du forberede resten:

  3. Peberfrugten skæres i fine tern, oliven i skiver, de soltørrede tomater i strimler, og krydderurterne hakkes.

  4. Alle ingredienser til dressingen røres sammen.

  5. De kogte små kartofler halveres, og afkøles så de stadig er lune men ikke brændvarme.

  6. Bland delene til kartoffelsalaten, og servér.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering