Home TilbehørSalat og grønt Kold kartoffelsalat med frisk spinat

Kold kartoffelsalat med frisk spinat

Kold kartoffelsalat med spinat

Kold kartoffelsalat er et fantastisk lækkert tilbehør til masser af retter: Frikadeller, karbonader, pølser…… og meget andet godt. Helt uundværligt til sommerens grillmad. Og det er vældig let at lave selv, og kan laves i forvejen. Jeg er fan!

I denne version har jeg tilsat friske baby spinat blade, som giver et dejligt sprødt kick til kartoffelsalaten, men man kan tilsætte masser af forskellige lækre ting, som f.eks.:

  • Ærter eller sukkerærter
  • Majs
  • Syltede agurker skåret i små tern
  • Grønne asparges
  • Rød peber
  • Æble

Det er næsten kun fantasien der sætter grænserne. Dressingen er en helt standard basisdressing, så tilsæt bare de grønsager du har lyst til eller som du har i huset. Friske krydderurter er også helt vidunderlige i salaten.

Andre lækre retter med kartofler:
Kartoffelpizza med gedeost og brændenældepesto

Legeret kartoffelsuppe

 ♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Kold kartoffelsalat med frisk spinat

Samlet tid 20 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 1 bakke små kartofler (ca. 650 g)
  • 0,5 rødløg
  • 10 cherrytomater
  • 1 håndfuld friske baby spinatblade

Dressing:

  • 1 dl græsk yoghurt 2%
  • 0,5 dl let mayonnaise
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 knivspids sukker
  • salt, peber

Sådan gør du

  1. Vask og kog kartoflerne (med skræl på). Lad dem blive kolde, og skær dem herefter enten i skiver eller i både (4 både pr kartoffel skulle passe).

  2. Hak rødløget fint, halvér tomaterne og bland begge dele sammen med de kogte kartofler. Tilsæt de friske skyllede spinatblade (de skal ikke snittes).

  3. Bland yoghurt, mayonnaise, æbleeddike, dijonsennep, sukker, salt og peber sammen og smag dressingen til.

  4. Vend dressingen sammen med grønsagerne, og sæt kartoffelsalaten på køl indtil den skal bruges. Den kan sagtens laves i forvejen, så den får lov til at trække.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment