Nu ved jeg jo godt at det der med frugtgrød er en anelse gammeldags og mormor agtigt…. men vi får det altså af og til hjemme hos os – for det smager jo godt! Manden i huset er især glad for rabarbergrød (find opskriften lige her), så det får vi af og til i sommersæsonen når rabarberne er i haven.
Men kender du så det, at man har lavet grød, og så står der dagen efter en portion tilbage i køleskabet, der tit bare ender med at ryge ud? Jeg lavede rabarbergrød forleden af nogle af de sidste rabarber fra haven, og ganske rigtigt – der blev en rest tilovers. I stedet for at den bare skulle ryge ud, fik den i stedet hovedrollen i en omgang lækre muffins.
Man kunne sagtens have lavet det også med f.eks. hindbærgrød.
Andre lækre muffins opskrifter:
Muffins med birkes og citron
Blåbær muffins
Chokolade muffins
♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡
Muffins bagt med rabarbergrød
Ingredienser
- 6 dl. hvedemel
- 2 dl. rørsukker
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk stødt ingefær
- 0,5 tsk salt
- 1 dl. rapsolie eller anden neutral madolie
- 1 dl. mælk
- 2 æg
- 1-2 dl. rabarbergrød
Sådan gør du
-
Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
-
Tilsæt alle de tørre ingredienser.
-
Rør mælk og olie i.
-
Vend forsigtigt grøden i dejen. Det skal ikke piskes - man skal kunne se marmoreringen i dejen fra grøden.
-
Fordel dejen i 12 muffinsforme, og bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter.