Home MormormadBagværk Ølkage
Ølkage

En klassisk ølkage smager skønt, serveret med iskoldt smør ovenpå.

Hvidtøl lægger ikke bare navn til kagen, men giver også dens karakteristiske lækre smag der nærmest minder om en gammeldags krydderkage. Det er ikke så tit vi får det herhjemme, og det er faktisk sært for det må nærmest være verdens nemmeste kage at bage! Alle ingredienser i en skål – røre røre røre – i en form med det – bag – afkøl lidt og spis! Så bliver det bare ikke nemmere!

Opskriften her har jeg haft i gemmerne i årevis, og den er godt gennemprøvet. Der bliver 2 stk ud af den.

Psst….. ølkagen får en ekstremt lækker skorpe, så vær hurtig hvis du vil sikre dig endeskiven!

En rigtig lækker kage på en blæsende søndag!

Opskrifter på andre skønne rørekager:
Sandkage – den helt klassiske
Gulerodskage med syrlig frosting

♡  Tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Ølkage

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 5 minutter
Antal 2 stk
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 500 g hvedemel
  • 500 g farin
  • 2 tsk natron
  • 1,5 tsk kanel
  • 1 æg
  • 1 mørk hvidtøl

Sådan gør du

  1. Rør alle ingredienserne sammen med en håndmixer.

  2. Fór 2 stk aflange bageforme (3/4 l. hver) med bagepapir, og fordel dejen heri.

  3. Bages ved 175 grader i ca. 1 time.

  4. Serveres med iskoldt smør på.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment