Home MormormadBagværk Fastelavnsboller med creme og remonce

Fastelavnsboller med creme og remonce

Fastelavnsboller

Psst……. Fastelavn falder i år d. 11. februar, så hvis du planlægger at skulle bage nogle lækre hjemmebagte fastelavnsboller, så tag lige et kig med her på siden i dag, hvor der er opskrift på klassiske lækre fastelavnsboller med creme og remonce.

Jeg har altid syntes at fastelavn var sådan en hyggelig dag for børnene. I mange år var jeg trofast publikum i børnehaven og senere sfo’en når mine unger skulle skulle slå katten af tønden, og det var så hyggeligt. Jeg var altid imponeret over hvor tålmodigt alle de små mennesker kunne stå i kø, for endelig at nå frem til tønden og give den et dask med pinden, for så tålmodigt at stille sig tilbage i køen og vente på at få lov til at slå igen.

Til fastelavn hører der også fastelavnsboller. Opskriften her er min mors gamle, som hun altid bagte da jeg var barn. Jeg tror den må være fra 70’erne. Det er som regel også den jeg selv altid er vendt tilbage til, for den er bare god. Man kan vælge forskellige former for fyld, såsom

  • Kagecreme
  • Marmelade
  • Marcipan rørt op med lidt æggehvide
  • Pistaciemasse
  • Æblemos
  • En klat smør (hvis du ønsker at skære bollerne op og fylde dem med flødeskum)

Vælg det du selv synes bedst om! Og lad børnene give et nap med i køkkenet når fastelavnsbollerne skal dekoreres 🙂

Du vil måske også synes om:
Zebramuffins
Pop Cakes

♡ Tusind tak fordi du læste med herinde – og velbekomme ♡

Tina

Fastelavnsboller med creme og remonce

- min mors gamle opskrift

Forb. tid 2 timer
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Antal 15 stk
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 2,5 dl mælk (lunken)
  • 2 æg
  • 225 g smør eller margarine
  • 4 spsk sukker
  • 600 g hvedemel
  • 1 æggehvide (til pensling)
  • 100 g flormelis (til glasur)

Kagecreme:

  • 2 spsk mel
  • 2 spsk sukker
  • 2 stk æggeblommer
  • 3 dl mælk
  • 1 spsk smør
  • 1 tsk vaniljesukker

Remonce:

  • 50 g smør eller margarine
  • 50 g sukker
  • 0,5 spsk hvedemel

Sådan gør du

  1. Opløs gæren i den håndvarme mælk.

  2. Tilsæt den bløde smør, sukker og æg.

  3. Ælt mel i lidt efter lidt, til dejen er smidig og lækker.

  4. Lad dejen hæve i ca. 2 timer.
  5. Sådan laver du kagecremen:

  6. Pisk alle ingredienser i en kasserolle over middel varme, og kog langsomt op til cremen tykner. Lad den afkøle inden den fyldes i fastelavnsbollerne.

  7. Sådan laver du remoncen:

  8. Smørret skal være blødt. Rør det med sukker og mel.

  9. Saml fastelavnsbollerne:

  10. Del dejen i 15 lige store dele (Tip: hver bolle skal veje ca. 72-74 g).
    Rul hver bolle ud til ca. 12 x 12 cm. Læg på midten en lille tsk remonce og en stor tsk creme, og luk kanterne. Lukningen vendes nedad. Hvis du vil være helt sikker på at cremen ikke flyder ud under bagning, så pensl samplingen med æggehvide inden de lægges på pladen.

  11. Efterhæver på pladen ca. 10 minutter mens ovnen varmer op.

  12. Pensl hver bolle med æggehvide inden bagning.

  13. Fastelavnsbollerne bages ved 200 grader (uden varmluft) i ca. 15 minutter til de er gyldne.

  14. Når de er kolde, pyntes de med glasur og evt. krymmel/kandiserede violer eller lignende.

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering