Home Hovedretter Gulerodssuppe
Gulerodssuppe

Advarsel! Læs kun med hvis du kan lide urimeligt billig aftensmad!

I min barndom var det nærmest utænkeligt at aftensmad kunne være uden kød. Eller uden kartofler for den sags skyld. Selv på suppedage blev suppen som oftest efterfulgt af noget kød, hvis der ikke var kød i suppen. I vores familie ser det i dag noget anderledes ud. Vi har som oftest mindst en kødløs dag om ugen, og de vegetariske retter vi får her er sjældent nogen hvor vi savner kødet. Nye tider 🙂   Gulerodssuppe er en af favoritterne. En rigtig lækker fyldig, smagfuld og kraftig suppe, der luner helt ind i sjælen på en råkold efterårsdag.

Og så er der da noget helt fantastisk over, at kunne servere aftensmad til 4 voksne for under 20 kr. I alt! Det – og gulerodssuppe – luner faktisk både i maven og på madbudgettet!

Gulerodssuppe tager kun cirka en halv time at lave. Servér evt et groft brød til suppen.

LÆS OGSÅ:
Kartoffelsuppe
Broccolisuppe

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Gulerodssuppe

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2 kg gulerødder
  • 2 store løg
  • 3 fed hvidløg
  • lidt smør til stegning
  • 1 liter hønsebouillon
  • 0,5 tsk spidskommen
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk chilipulver
  • 1 spsk citronsaft
  • godt med groft salt og friskkværnet peber

Pynt:

  • 2 spsk græskarkerner
  • lidt olivenolie

Sådan gør du

  1. Hak løg og hvidløg fint, og steg det gennemsigtigt i smørret.

  2. Tilsæt skrællede gulerødder der er skåret i grove skiver, og hæld bouillon over samt krydderier.

  3. Lad det hele småkoge til gulerødderne er kogt møre.

  4. Blend direkte i gryden med en stavblender, til blandingen er rimeligt jævn.

  5. Smag til med lidt citronsaft, og masser af salt og peber.

  6. Pynt af med lidt græskarkerner der er stegt ganske lidt i olivenolie.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering