Home Hovedretter Pasta alla Boscaiola – dejlig kødløs pastaret fra Marche

Pasta alla Boscaiola – dejlig kødløs pastaret fra Marche

Pasta alla boscaiola

Vi holder sommerferie i Italien, og er lige nu i Rom. Vejret er skønt, men ikke mindst nyder vi den skønne italienske mad. Det gælder både den mad vi får på de lokale restauranter, men jeg stornyder også at lave mad selv hernede. Kvaliteten af de råvarer man køber i Italien, især når det gælder grønsager, er bare så meget højere end hvad vi typisk ser hos os. Det er en total fornøjelse at handle!

Pasta alla boscaiola 2

Italiensk mad er som bekendt virkelig skøn – specielt fordi den som oftest er helt enkel. Hver ingrediens får lov til at spille hovedrollen i retten, og skønheden ligger i selve enkeltheden. Det gælder også denne dejlige pastaret, som stammer fra regionen Marche der ligger i det østlige Italien. Retten indeholder ikke kød, men det er heller ikke noget man egentlig savner. Brug et lækkert italiensk brød til at spise resten af saucen direkte fra gryden eller panden 🙂

 

♡ Tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Pasta alla Boscaiola

Køkken Italiensk
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Tina

Ingredienser

  • 250 g tynde spaghetti
  • 250 g champignons
  • 600 g tomater
  • 2 fed hvidløg
  • 30 g smør
  • olivenolie
  • salt, peber
  • 30 g smør
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Tilbehør:

  • italiensk brød

Sådan gør du

  1. Skær tomaterne i tern, og champignons i halve (eller hvis de er store: kvarte).

  2. Varm olivenolien op i en pande med høj kant eller en gryde. Svits hvidløgsfeddene lidt, og tilsæt champignons. Lad dem stege et par minutter,

  3. Tilsæt tomaterne, og lad det hele småsimre under låg i ca. 20 minutter.

  4. Når der mangler ca. 5 minutter af tiden, koges spaghetti.

  5. Tilføj spaghettien til saucen, og når det hele er godt blandet tilsættes smør og hakket persille. Smag til med salt og peber.

  6. Servér gerne retten med et lækkert italiensk brød. og brug det til at dyppe i saucen direkte fra gryden eller panden!

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment