Home Desserter Safran Panna Cotta

Safran Panna Cotta

Safran panna cotta

Egentlig burde jeg have gemt denne opskrift til påske, for den har den skønneste påskegule farve. Men altså… safran panna cotta smager fantastisk på alle årstider, så jeg tager chancen og skyder den afsted nu. Trods årstiden 🙂

Denne variant af panna cotta har ikke bare en rigtig flot farve; den har også den lækreste bløde konsistens. Panna Cotta desserter kan efter min mening godt af og til være tilsat for meget husblas, så de bliver for stive. En blød panna cotta smager langt bedre synes jeg, og i denne version har du præcis den konsistens jeg synes er allerbedst.

Fyld din safran panna cotta i små fine glas eller f.eks. gamle små mokkakopper, og pynt med dejlige friske bær lige inden servering. Jeg brugte denne gang blåbær der lige blev halverede. Ribs ville også være rigtig lækkert på toppen.

NB: Kvaliteten på fotoet til denne opskrift er desværre ikke den bedste, da der havde dannet sig lidt kondens på indersiden af glassene da de stod på køl. Og altså…. vi kunne ikke lige vente på at de skulle “dampe af” inden servering – så måtte foto være foto 🙂

Andre skønne panna cotta opskrifter:
Panna cotta med passionsfrugt
Jule panna cotta

 

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Safran Panna Cotta

Ret Dessert
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2,5 dl piskefløde
  • 0,5 tsk stødt safran
  • 80 g sukker
  • 1,5 blad husblas
  • friske bær til pynt

Sådan gør du

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand. Det skal ligge i 5-6 minutter.

  2. Hæld piskefløde, sukker og safran i en gryde, og varm op mens du rører i blandingen. Når det når op på kogepunktet tager du gryden af varmen.

  3. Vrid husblassen for vand, og rør det i flødeblandningen (der skal røres kraftigt, så du er sikke på at husblassen bliver ordentligt opløst).

  4. Lad blandingen afkøle lidt, og hæld den så i 4 små portionsglas. Sæt dem i køleskab - de skal ikke dækkes til (da der så vil danne sig kondens). De vil være klar efter 3-4 timer.

  5. Pynt med friske bær inden servering.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering