Home BrødopskrifterBoller Græskarkerne snurrer

Græskarkerne snurrer

Græskarkerne snurrer

Jeg er altid på udkig efter nye opskrifter til madpakkerne, og græskarkerne snurrerne her er virkelig skønne. De er helt perfekte til lækre sandwich fyldt med sprød salat og pølse af en slags- lige til at proppe i madpakken. De har en lækker sprød skorpe, en skøn krumme, og så er de så store at ungerne sagtens kan blive mætte af dem.

Hvis man ikke gider “bøvlet” med at trille dem til snurrer, kan man bare forme dem som almindelige boller.

Der bliver 9 stk ud af portionen.

Andre idéer til madpakkerne:
Mini pirogger
Skinkehorn
Rugbrødsboller

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Græskarkerne snurrer

Forb. tid 1 time 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 1 time 40 minutter
Antal 9 stk.
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 3 dl. lunken vand
  • 1 æg
  • 0,5 dl. olivenolie
  • 1 spsk groft salt
  • 1 dl. græskarkerner
  • 1 dl. durummel
  • ca. 4-5 dl. hvedemel

Sådan gør du

  1. Start med at opløse gær i det lunkne vand.
  2. Tilsæt æg, olivenolie og salt, og mix det sammen.
  3. Tilsæt durummel.
  4. Tilsæt mel lidt ad gangen til dejen er let og smidig (det er ikke sikkert du skal bruge det hele).
  5. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet en times tid.
  6. Del dejen i 9 portioner og rul hver klump til en "snurre". Du gør det ved at trille bollen til en aflang pølse på ca. 15 cm. Hold fast i den ene ende og sno den anden rundt om, for til sidst at "proppe" enden ind nedefra, som ville du prøve at slå en knude. Så er din snurre klar.
  7. Efterhæver 20 minutter på pladen.
  8. Sprinkl lidt vand over inden pladen sættes i ovnen.
  9. Bages ca. 20 minutter ved 200 grader.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering