Home Brødopskrifter Flutes med krydderurter

Flutes med krydderurter

Flutes med krydderurter

I aften har vores menu stået på en lækker grillet kylling, der havde kørt rundt på Weberen’s rotisseri i en times tid. Vi fik salat til, og så ikke mindst disse lækre hjemmebagte flutes. De er super nemme at lave, og er et lækkert alternativ til de købte frosne miniflutes (som ellers også er rigtig populære her i huset).

Man kan bruge de krydderurter man nu engang har i huset. Jeg brugte i dag resterne af en persille og en basilikum, der stod og var ved at se lidt triste ud. Men timian eller purløg kunne også fungere rigtig fint. Eller bedre endnu – finthakket ramsløg 🙂

Andre gode flutes opskrifter:
Flutes bagt med durum
Hvidløgsflutes

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

 

Flutes med krydderurter

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 stk.
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 3 dl. lunkent vand
  • 2 spsk salt eller evt. sellerisalt
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 dl. durummel
  • 5-6 dl. hvedemel
  • 2 håndfulde blandede friske krydderurter

Sådan gør du

  1. Opløs gæren i vandet, og bland salt og olie i.
  2. Tilsæt de hakkede krydderurter.
  3. Tilsæt durummel.
  4. Bland melet i lidt af gangen, og kun så meget at dejen hænger sammen men den skal være ret klistret.
  5. Lad dejen hæve tildækket i skålen ca. 30 min.
  6. Slå dejen let sammen. Der skal ikke tilsættes mere mel - den skal være klistret og slatten!
  7. Del den i 4 dele, og form 4 flutes. Mine blev ca. 30 cm. lange.
  8. Hvis du har en flutesplade kan du bruge den - ellers bare en plade med bagepapir på.
  9. Rids med en kriv, og drys med groft salt.
  10. Lad dem efterhæve 10 min. på pladen.
  11. Bages ved 200 grader i ca. 30 min.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment