Home BrødopskrifterBrød Græskarbrød

Græskarbrød

Græskarbrød

Hvis du ikke har prøvet at bage græskarbrød før, så kan det helt klar anbefales!

Halloween er lige rundt om hjørnet, og alle supermarkeder bugner lige nu af skønne græskar. Ikke bare de store Halloweengræskar, men også masser af spændende mere spiseegnede græskar*. De fleste kender nok Hokkaido græskarret der bruges i mange græskarsupper for eksempel, men der er faktisk kommet en del andre sorter også i supermarkederne.

Den jeg brugte denne gang til et skønt græskarbrød (opskrift nedenfor) hedder Wintersweet. Den er mørkegrøn udenpå, og flot orange indeni. Et græskarbrød kan holde sig frisk i flere dage, og det får den skønneste gyldne farve. Og ikke at forglemme: Det smager fantastisk, og får den lækreste saftige krumme og sprøde skorpe. Mmmmmm……… I min version rives det rå græskarkød groft og kommes i dejen, men du kan også lave græskarmos i ovnen og komme det i. Græskarbrød er en superskøn måde at bruge græskar på, og skulle du have noget i overskud kan det jo evt. bruges til nogle af årstidens andre dejlige opskrifter:

Pumpkin pie
Pumpkin spice latte
Græskarsuppe

Velbekomme!

* Jeg har ikke selv prøvet, men kødet fra de traditionelle Halloweengræskar kan også sagtens spises. MEN det skulle efter sigende være mere “sjasket” og med en smag der ikke lige er værd at skrive hjem om. Så de fleste anbefaler andre sorter når man skal bruge det i madlavning. Men som sagt – jeg har ikke selv prøvet 🙂

 

♡ 1000 tak fordi du læste med på Hverdagsro i dag ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Græskarbrød

- dejligt brød tilsat revet græskar

Bagetid 35 minutter
Antal 1 brød
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 50 g gær (= 1 pakke)
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 2 dl håndvarmt vand
  • 2 tsk salt
  • 2 spsk madolie
  • 3 dl groftrevet græskar
  • 1 dl durummel
  • ca. 8 dl hvedemel

Sådan gør du

  1. Start med at rive dit græskar. Det gøres lettest ved at skære græskarret i store tern (incl. skal) og så rive hvert stykke på et rivejern, mens du holder ved skalsiden.

  2. Opløs gæren i en blanding af håndvarmt vand og græsk yoghurt.

  3. Tilsæt salt og madolie.

  4. Rør revet græskar i, dernæst durummel, og til sidst hvedemelet lidt efter lidt. Dejen skal være ret klistret når den sættes til hævning.

  5. Lad den hæve en time ved stuetemperatur med et rent viskestykke over.

  6. Saml dejen ganske let med lidt mere hvedemel, og læg den på en bageplade som et stort rundt brød. Lad den efterhæve ca. 20 minutter mens ovnen varmes op.

  7. Skær riller (evt mønster) i brødet.

  8. Bages ved 210 grader i ca. 25 minutter, gerne på dampprogram.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering