Home Hovedretter Frikadeller – de helt klassiske

Frikadeller – de helt klassiske

Frikadeller

Selv om vi får meget forskelligt mad her i huset, så er der bare nogle gamle travere vi altid vender tilbage til. Frikadeller. Need I say more? De der skønne kødboller, som generation efter generation af danskere er vokset op med. Alle her i huset elsker dem, og det er godt nok sjældent der er nogen tilbage til en sandwich i madpakken dagen efter….

Min mor tilsatte som regel danskvand i farsen, og ofte også med muskatnød. Så avanceret er jeg slet ikke – mine frikadeller er totalt klassiske uden nogen form for dikkedarer. Men man kan sagtens eksperimenterer med f.eks. krydderurter, revne grønsager osv, hvis man skulle få lyst. Her kommer min opskrift – god fornøjelse!

Du vil måske også kunne lide:
Boller i karry
Farserede porrer

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Frikadeller - de helt klassiske

Forb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 12
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 400 g svinefars eller blandet kalv/flæsk
  • 1 æg
  • 1 grofthakket løg
  • 2 spsk rasp
  • 3 spsk mel
  • 1,5 dl vand
  • 0,5 spsk salt
  • 1 tsk peber
  • Margarine til stegning

Sådan gør du

  1. Alle ingredienserne røres sammen.
  2. Lad gerne farsen stå en times tid før frikadellerne skal steges - det bliver den kun bedre af.
  3. Smelt margarinen på panden, og lad den bruse af. Form frikadellerne og læg dem på ved høj varme. Vend dem når de har fået farve (det går relativt hurtigt).
  4. Når de har fået farve på den anden side også skruer du ned på lav temperatur, og steger videre til de er gennemstegt.
  5. Afhængig af størrelsen tager det ca. 15 min.
  6. Skal du servere dem helt traditionelt, skal der kogte kartofler og sovs til. Men ok, en lækker salat er altså også et godt bud!

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment