Home Brødopskrifter Foccacia med soltørrede tomater

Foccacia med soltørrede tomater

Foccacia med soltørrede tomater

Foccacia er ét af mine absolutte favoritbrød til mad. Det er lækkert fugtigt, og har den der skønne lidt salte smag, der egner sig så fantastisk godt til især italiensk mad. Foccacia med soltørrede tomater er en rigtig klassiker. Som regel bruger jeg de helt almindelige tomater på glas til brødet, men denne gang var jeg heldig og havde en rest hjemmelavede ovntørrede tomater stående i køleskabet (find opskriften lige her), og de blev selvfølgelig brugt i stedet. Brødet får en fantastisk lækker sprød skorpe der knaser, og en blød krumme indeni.

Vi fik denne gang foccaciaen serveret til en helt almindelig tunsalat.

Foccacia med soltørrede tomater

Og det skal da også lige nævnes at brødet er virkelig nemt at lave 🙂

Tilsæt de friske krydderurter som du bedst selv kan lide. Den klassiske variant med tomaterne er med rosmarin. Jeg er dog ret vild med citrontimian lige nu, så det brugte jeg i min version denne gang.

Velbekomme!

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Foccacia med soltørrede tomater

Køkken Italiensk
Bagetid 20 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 3 dl vand (lunkent)
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 25 g gær (= en halv pakke)
  • 1 spsk salt
  • 250 g durummel
  • ca. 250 g hvedemel

Topping:

  • ca. et halvt glas soltørrede tomater i olie
  • frisk citrontimian
  • groft salt
  • olivenolie

Sådan gør du

  1. Bland vand og græsk yoghurt, og smulr gæren heri. Rør til gæren er opløst. Tilsæt salt.

  2. Tilsæt durummel, og herefter hvedemelet der skal i lidt ad gangen. Dejen skal være ret fugtig. Det røres bedst på en køkkenmaskine. Lad den køre i 5-7 minutter.

  3. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse - gerne i et par timer.

  4. Fór en bradepande med bagepapir, og hæld dejen ud heri. Smør hele overfladen med olivenolie, og stik nu de tørrede tomater ned i dejen (prik et hul med fingeren først). Det samme med dine krydderurter. Drys til sidst med groft salt, og prik dejen med en gaffel.

  5. Bages ved 220 grader (ingen varmluft) i ca. 20 minutter til foccaciaen har fået farve.

  6. Lad den køle af på en rist (ude af formen).

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment