Home KageopskrifterCupcakes og muffins Squash Muffins – lækre saftige muffins med lime top

Squash Muffins – lækre saftige muffins med lime top

Squash muffins

Vi har 4 squash planter i køkkenhaven i år. 2 der absolut intet giver, og 2 der er utroligt flittige. Så lige p.t. bliver der proppet squash i snart sagt det meste der laves i køkkenet 🙂

Squash er utroligt lækre at bruge i kager, da de giver en dejlig svampet konsistens. Det samme gælder når du putter dem i brød. Disse små lækre squash muffins er skønne til f.eks. en kop varm eftermiddagste. Jeg garanterer (næsten) at der ikke vil være flere tilbage på fadet når I rejser jer 🙂

ANDRE DEJLIGE OPSKRIFTER MED SQUASH:

Squashbrud – dejlige brød der er fine også i madkassen
Squash boller
Marmorkage med squash
Fyldte squash
Fiori di zucca fritti

Fiori di zucca fritti

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Squash Muffins

- skønne svampede muffins med lime top

Tilb. tid 10 minutter
Bagetid 25 minutter
Antal 10 stk
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

Dej:

  • 200 g groftrevet squash
  • 2 æg
  • 125 g sukker
  • 120 g smør
  • 175 g hvedemel
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk vaniljepulver
  • 50 g hakkede mandler

Lime topping:

  • 100 g neutral flødeost (f.eks. Philadelphia - ikke light)
  • 40 g blødt smør
  • 200 g flormelis
  • 1 lime (revet skal heraf)

Sådan gør du

  1. Smelt smørret og lad det afkøle lidt.

  2. Imens pisker du æg og sukker lyst og luftigt, og tilsætter de revne squash.

  3. Sigt hvedemel, kanel, bagepulver og vaniljepulver ned i dejen (dvs. hæld det gennem en sigte og ned i dejen).

  4. Vend det smeltede smør og de hakkede mandler i til sidst.

  5. Fyld dejen i papirmuffinsforme, der (helst) placeres i en metal muffinform (så de holder faconen under bagningen). Har du ikke sådan én, kan du tage dobbelt lag papirsforme - det går også fint.

  6. Bag kagerne i ca. 25 minutter ved 180 grader (ingen varmluft).

  7. Mens kagerne køler af laver du toppingen sådan her:

  8. Rør det bløde smør og flødeosten sammen med en håndmixer, og sigt flormelis her. Vend til sidst den revne limeskal i. Fyld blandingen i en sprøjtepose med stjernetyl, og sæt på køl indtil kagerne er helt kolde, hvorefter du sprøjter en top på hver.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering