Home HovedretterFjerkræ og vildt Flamberet kylling med champignons

Flamberet kylling med champignons

Flamberet kylling med champignons

Jeg ved ikke hvordan det er hos jer, men hos os er det som regel mig der står for madlavningen. MEN der er bare lige enkelte undtagelser; nogle retter er det ALTID manden i huset der står for – og det er faktisk ret skønt! Det er ikke fordi retterne sådan egentlig overgår mine køkkenmæssige kompetencer; de er bare ligesom blevet hans enemærker.

Retten her er én af dem. Det er måske fordi kyllingen skal flamberes, at det i sin tid var ham der synes det var sjovest (hvor jeg mest af alt bare så mig selv stå tilbage med afbrændte øjenbryn). Men i hvert fald er det stadig HANS ret. Jeg spiser den dog rigtig gerne, for det smager fantastisk! Flamberet kylling med champignons er faktisk forbavsende nemt at lave, og det er ikke fordi der skal specielt mange ingredienser i, men kombinationen er virkelig lækker, og specielt saucen bliver fantastisk pga. flamberingen. Alt i alt en virkelig dejlig ret!

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Flamberet kylling med champignons

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 4 stk kyllingebryst
  • 1 rødløg
  • 1 dl cognac
  • 1 bakke brune champignons
  • 1 dl piskefløde (eller madlavningsfløde)
  • olie til stegning
  • salt, peber

Tilbehør:

  • ris

Sådan gør du

  1. Varm ovnen op til 150 grader (ingen varmluft).

  2. Brun kyllingebrysterne på begge sider, og lad dem stege et par minutter.

  3. Snit rødløget fint, og tilsæt det til kyllingen på panden. Steg til løget er gennemsigtigt.

  4. Fjern panden fra varmen. Hæld cognac på, og flamber. Ryst panden let til alle flammerne er væk.

  5. Rengør champignons, og skær dem i halve eller kvarte (afhængig af hvor store de er). Tilsæt dem til kyllingen, hæld fløde over, og krydr godt med salt og peber.

  6. Hæld det hele over i et ovnfast fad, og dæk fadet med staniol. Lad det stå i ovnen ved 150 grader i en time.

  7. Serveres med ris.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment