Home Diverse Hønsesalat – med god samvittighed

Hønsesalat – med god samvittighed

Hønsesalat

Hønsesalat er en virkelig klassiker både til påskefrokosten og julefrokosten – hjemme hos os elsker vi det altså også på alle andre tider af året! Det er nemt at lave en lækker hønsesalat selv, og det indeholder ikke mange ingredienser de fleste ikke i forvejen har i skabet. Servér det enten på et stykke ristet rugbrød eller landbrød, med evt. sprød bacon til (ok, ikke så kalorielet og det kan da også sagtens udelades) og et grønt drys af f.eks. persille, kørvel el.lign. En skive ananas fra dåse under hønsesalaten er også helt fantastisk, og gør retten til en rigtig 80’er klassiker 🙂

Versionen fra Hverdagsro.dk kan spises med god samvittighed. Den har nemlig både fokus på den gode smag og den sunde linje, og laves med græsk yoghurt 2% tilsat lidt kalorielet mayonnaise. En skøn let og moderniseret version af den gode gamle klassiker.

♡ Tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Hønsesalat

- kalorielet version af den gamle klassiker

Køkken Dansk
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 450 g kyllingekød (bryst, strimler el.lign)
  • 1 bouillonterning (hønsebouillon)

Øvrigt fyld:

  • 1,5 stilke bladselleri
  • 2 syltede agurker
  • 1 lille æble
  • 1 lille rødløg

Dressing:

  • 2 spsk let mayonnaise
  • 2 dl græsk yoghurt 2%
  • 1 strøgen tsk karry
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 tsk akaciehonning
  • 0,5 tsk dijon sennep
  • salt, peber

Til servering:

  • 1 pakke bacon i strimler (kan udelades)
  • frisk persille, kørvel el.lign.
  • evt. ananas skiver fra dåse

Sådan gør du

  1. Kog kyllingestykkerne i vand tilsat bouillonterningen. Lad kødet afkøle helt før det skæres i små terninger.

  2. Hak rødløget fint, skær æblet og de syltede agurker i små tern, og selleristængerne i helt tynde skiver.

  3. Bland alle ingredienserne til dressingen.

  4. Bland kylling, fyld og dressing.

  5. Steg bacon sprødt på en pande, og pynt af med dette før servering.

  6. Serveres på ristet rugbrød eller landbrød, pyntet med bacon og grønt. Læg evt en skive ananas fra dåse under hønsesalaten.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment