Home Desserter Bananasplit
Bananasplit

Når jeg tænker på bananasplit, er det billede der oftest popper op i mit hovet en hurtig sammenbakset dessert serveret i et cafeteria eller på en campingplads. Eller fundet i børnemenuen på en motorvejsrestaurant. Og de associationer er virkelig uretfærdige, for det er faktisk en rigtig lækker dessert. Og så er den nem!

Vi fik for nyligt bananasplit, da husets yngste havde fået lov til at vælge. Og det blev til en virkelig lækker dessert, som vi alle nød i fulde drag. Så lad os få banasplitten genoplivet og på programmet igen! Jeg må i hvert fald se at få revideret min egen opfattelse af den faktisk rigtig skønne dessert.

Man kan lave sin egen vaniljeis og chokolade sauce til desserten, men vi valgte denne gang den nemme løsning, nemlig at købe begge dele færdigt, og det smagte helt fint 🙂 Til de voksne kan man desuden vælge at stænke bananerne med lidt Grand Marnier eller lignende.

Tip: Bananerne der skal bruges skal være uden brune pletter, og må heller ikke være på den grønne side. Så kig efter de “perfekt gule” bananer når du handler. Man kan også med fordel bruge de lidt mindre øko bananer, så de i længde passer bedre på en tallerken.

Opskrifter på andre lækre søde sager med banan:
Banan milkshake
Banana bread

Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Bananasplit

Den helt klassiske.

Forb. tid 10 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 4 stk små bananer
  • 4 kugler god vaniljeis
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1 dl mørk chokoladesauce
  • Pynt: f.eks. hakkede hasselnødder, frugt, mynte

Sådan gør du

  1. Pisk fløden til flødeskum. Det skal piskes lidt "fast" så det kan sprøjtes ud.

  2. Fyld flødeskummet i en sprøjtepose med en stor stjernetyl.

  3. Skær hver banan igennem i 2 lange riller, så du kan "folde bananen ud" som en vifte på tallerkenen.

  4. Læg en kugle vaniljeis ved siden af, samt en sprøjtet "top" af flødeskum.

  5. Hæld chokoladesaucen ud over bananen, så det ser pænt ud, og pynt til sidst med f.eks. et drys hakkede hasselnødder, frisk frugt og/eller en grøn kvist af citronmelisse eller mynte.

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering