Home TilbehørSalat og grønt Grønsagstærte med filodej

Grønsagstærte med filodej

Grønsagstærte med filode

Denne grønsagstærte med filodej egner sig perfekt som tilbehør til alle slags kød – kylling, koteletter, en ovnstegt mørbrad eller hvad du nu kan finde på. Vi fik den denne gang med en ovnstegt kotelet til, som der var to stykker bacon rullet rundt om, samt en grøn salat. Det smagte forrygende.

Tærten er bagt med filodej, som kan købes på frost i de fleste supermarkeder. Jeg valgte at lade dejen stikke højt op i kanterne på min tærte – det gør godt nok dejkanten meget sprød (som man også kan se på billedet), men jeg synes det ser vildt flot ud, og hvis man synes kanten er for tør at spise så lader man den jo bare ligge. Det giver tærten et lækkert rustikt look.

♡ Tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Grønsagstærte med filodej

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Tina

Ingredienser

  • 1 aubergine i skiver
  • 2 squash i skiver
  • 1 rødløg, groft hakket
  • 1 alm. løg, groft hakket
  • 3 ark filodej
  • 10 cherry tomater
  • 2-3 spsk balsamisk eddike
  • 100 g feta (i klump)
  • 1 tsk oregano
  • salt, peber
  • olivenolie

Sådan gør du

  1. Steg aubergine skiverne i olie. Læg dem i en skål når de har fået farve.

  2. Steg squash skiverne i olie, og læg dem oveni i skålen.

  3. Steg løgene til de er bløde og har fået farve, og hæld også dem i skålen.

  4. Smør nu et ovnfast fad med olivenolie. Læg det første lag filodej ned i fadet, og pensl også dette med olie. Gentag med de 2 næste lag dej. Klip kanten til i toppen. Tip: Hvis du ikke vil have den "tørre" kant på tærten skal du kun lade dejen gå 1-2 cm op ad siden på fadet.

  5. Læg alle de stegte grønsager i fadet.

  6. Drys krydderier over.

  7. Halvér tomaterne, og læg dem over retten med skæresiden opad.

  8. Dryp det hele med balsamisk eddike, og drys små stykker feta over retten.

  9. Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering