Home HovedretterBurgere, pitabrød og wraps Le Mans Burger
Le Mans Burger

Sidste weekend var Le Mans weekend. I ved, den der ene weekend om året, hvor familiens mandlige medlemmer sidder klinet til skærmen 24 timer i streg, kun afbrudt af obligatoriske spise- og tissepauser. Og hvor familiens øvrige medlemmer kan hygge sig med diverse aktiviteter der alle akkompagneres af en baggrundsstøj der er sådan lidt halvt vruuuuuuuuuuuummmmmmm og halvt Tom Kristensens behagelige stemme.  Ja, sådan er det i hvert fald hos os. Hvert år. Uden undtagelse 🙂

Traditionen tro byder huset den dag også på en speciel Le Mans menu. Eller… ok…. det er så måske så meget sagt. Men mad der er sådan lidt udover det sædvanlige. I år blev det til en Le Mans Burger. Sønnen i huset blev spurgt hvad der skulle i den ultimative burger, og hans opremsning blev altså til denne lækre sag. En rigtig mandeburger, som pigerne i huset også godt kunne li’.

OPSKRIFTER PÅ ANDRE GODE BURGERE:

Kæmpeburger
Sloppy Joe burgere

 

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Le Mans Burger

Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 4 brioche burgerboller
  • 500 g oksefars
  • 2 løg
  • et lille drys sukker
  • 2 bøftomater (eller flere små)
  • 2 syltede agurker
  • 4 skiver mild ost
  • ketchup, chilimayo etc.

Brun sovs:

  • 4 dl mælk
  • mel / vand
  • salt, peber
  • 0,5 oksebouillon terning
  • lidt madkulør

Øvrigt:

  • smør/margarine til stegning
  • Tilbehør: Pommes frites

Sådan gør du

  1. Pil løgene og skær dem i ringe. Steg dem bløde ved middel varme (drys under stegning med salt, peber og ganske lidt sukker). Sæt løgene til side.

  2. Form 4 bøffer der skal være ret flade. Steg dem på panden. Krydr godt med salt og peber.

  3. Imens de steger laver du sovsen: Hæld mælk i en gryde, og tilsæt salt, peber og en halv bouillon terning. Varm op under omrøring, og når det koger hælder du meljævning i (mel + vand rystet godt sammen så der ingen klumper er) lidt ad gangen under omrøring til sovsen har den tykkelse du ønsker. Tilsæt lidt madkulør for at få den brune farve.

  4. Saml burgerne med alle ingredienser. Tip: Hvis du bruger brioche burgerboller behøver de ikke at blive varmede først.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering