Home Grill Majskolber med lime-paprika smør

Majskolber med lime-paprika smør

Majskolber med lime paprika smør

Majskolber er bare noget af det lækreste, hvis du spørger mig. Jeg elsker dem i alle afskygninger – kogt, grillet etc. De er skønne serveret bare med salt og lidt almindeligt smør, men engang imellem er det også rigtig lækkert at variere med forskellige former for kryddersmør. Her kommer en opskrift på limesmør tilsat paprika. Hvis man undlader paprikaen får det en noget lysere farve, men paprikaen gør altså bare noget rigtig godt for smagen. Det har en skøn næsten forårsagtig smag af lime, og smager også lækkert til f.eks. nye kartofler.

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Majskolber med lime-paprika smør

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 4 pers.
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 4 majskolber
  • Smør:
  • 1 dl. smør eller andet smørbart produkt
  • 0,5 lime - skal + saft
  • 2 spsk persille
  • 0,5 tsk salt
  • 0,5 tsk paprika
  • 0,25 tsk peber

Sådan gør du

  1. Fjern de grønne blade fra majsene, og sæt dem over til kogning. De skal koge ca. 10 minutter, afhængig af størrelse.
  2. Rør alle ingredienserne sammen til kryddersmør, og sæt det i køleskab til det skal bruges.
  3. Servér smør i en skål ved siden af majsene.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment