Home KageopskrifterCupcakes og muffins Red Velvet Cupcakes

Red Velvet Cupcakes

Red velvet cupcakes

Red Velvet Cupcakes er sådan en rigtig lille lækker New Yorker kage. Kagens “krumme” er rødbrun – deraf navnet – og så er der en lækker flødeost frosting på toppen. Traditionelt bager man faktisk kagen som en lagkage, hvor frostingen bliver lagt imellem, ovenpå og på siderne, eller man kan bage kagen rullet som en roulade. Men den fungerer også fantastisk fint som en cupcake, hvor frostingen så bare kommer på toppen.

Tip: Du kan også sagtens bruge red velvet cupcakes som en lækker gæstedessert. Ovenpå en middag er det super dejligt med en lille kage og måske en espresso til dessert, og så kan de tilberedes i forvejen så der ikke er noget arbejde når I sidder ved bordet. Vi fik dem denne gang som dessert – også selv om vi ikke lige havde gæster 🙂

Red velvet cupcakes - med drys

Red velvet cupcakes er ret nemme at bage, og med den fint sprøjtede top bliver kagen et hit på ethvert kagebord. Jeg har denne gang drysset med frysetørret jordbær, men man kunne ligeså godt have drysset med f.eks. finthakkede nødder, lidt guldstøv eller have placeret et frisk bær i midten.

♡ Tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Red Velvet Cupcakes

Køkken Amerikansk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 12 stk

Ingredienser

  • 70 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 1 æg
  • 150 g hvedemel
  • 2 spsk kakao
  • 0,5 tsk vaniljepulver
  • 0,5 tsk fint salt
  • 0,5 tsk natron
  • 1 spsk eddike
  • 1,5 dl kærnemælk
  • 1 tsk rød pastafarve

Til frosting:

  • 100 g flødeost (f.eks. Philadelphia)
  • 40 g blødt smør
  • 200 g flormelis

Desuden:

  • Drys: f.eks. frysetørrede bær (pulvariserede), guldstøv, hakkede nødder

Sådan gør du

  1. Pisk smør og sukker til det er godt blandet.

  2. Tilsæt ægget og pisk videre.

  3. Bland alle de tørre ingredienser (mel, kakao, natron, vaniljepulver, salt), og rør det i dejen.

  4. Tilsæt kærnemælk og eddike, og når det er rørt i tilsættes pastafarven. Tip: hvis du bruger en almindelig (tynd) frugtfarve skal der bruges betydeligt mere. Dejen skal ende med at få en "mørk gammelrosa" farve.

  5. Fyld dejen i 12 muffinsforme. Du får det bedste resultat hvis du bruger en metal muffins form hvori du placerer papirformene. Så holder de faconen under bagningen.

  6. Bages ved 170 grader (ingen varmluft) i ca. 20 minutter - test med en nål i dejen om de er bagt.

  7. Lad kagerne afkøle helt på en rist.

  8. Rør en frosting: Si flormelis ned i en røreskål, og mix det med det bløde smør (brug en håndmixer). Tilsæt herefter det kolde flødeost og mix videre. Når cremen er jævn og glat er den klar. Fyld den i en sprøjtepose med en stor stjernetyl og sprøjt en fin top på hver kage.

  9. Drys evt. med frysetørrede bær (giv dem lige en tur i morteren først så det bliver til pulver), guldstøv, hakkede nødder eller hvad du nu synes.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering