Vejret er slået lidt om hvor vi bor. Det er ikke så varmt længere, og vi har de sidste par dage set et par byger eller to. Rent madmæssigt betyder det, at jeg – med glæde – begynder at sætte mere efterårs/vinter retter på menuen 🙂 For eksempel vil jeg i denne uge glæde mig rigtig meget til en gang lækker chili con carne, som jeg altså faktisk aldrig laver når det er varmt! Pasta funghi, som vi skal have søndag, lærte jeg at lave i Italien. Det er en skøn kødløs pastaret med masser af svampe og bredbladet persille. Jeg deler opskriften med jer snarest!
Det er jo som sædvanlig vores egen families madplan jeg deler med jer her, så de opskrifter der ikke i forvejen kommer fra hjemmesiden, vil i de fleste tilfælde blive lagt på som links i løbet af ugen. Jeg tilbyder hverken en færdig indkøbsliste til planen eller et overslag på ugens madbudget – udelukkende lidt god inspiration! Måske kan vores families madplan inspirere dig til de retter I skal have i den kommende uge. Ellers tag et kig rundt på bloggen – det kan være der er andre retter der frister!
Vores plan for uge 33 ser sådan her ud:
Mandag: Chili con carne
Tirsdag: Svensk pølseret
Onsdag: Salat med kylling i + flutes
Torsdag: Stegt lever med kartoffelmos og æble/løg mix
Fredag: Fyldt squash
Lørdag: Rejeburgere
Søndag: Pasta funghi + dessert: squash muffins