Home Tilbehør Karry

Karry

Karry

Har du nogensinde prøvet at blande dine egne krydderiblandinger? Jeg synes det er vildt sjovt at gøre, og der er noget ekstra lækkert ved at trække sin egen blanding frem når der skal laves mad. Jeg har i dag forsøgt mig med en hjemmelavet karry blanding. Karry er jo et blandingskrydderi, og ved at blande det selv kan man også selv justere mængden af de forskellige krydderier, så hvis man f.eks. er meget glad for stærk mad, ja så tilsætter man ekstra chili til sin karry. Og så er det da lidt blæret at kunne sige at man blander sin egen karry 🙂  Som ekstra bonus kommer hele huset til at dufte helt fantastisk, mens du rister krydderierne af.

Færdiglavet karry

Vores blanding skal denne gang bruges til en lækker omgang indisk gryde en af de nærmeste dage (få opskriften lige her).

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Karry

bland din egen hjemmelavede karry

Forb. tid 10 minutter
Antal 1 dl

Ingredienser

  • 1 tsk sennepsfrø (jeg brugte de mørke)
  • 1 tsk hele nelliker
  • 1 tsk sorte peberkorn
  • 1 tsk bukkehornsfrø
  • 1 spsk stødt koriander
  • 1 spsk hel spidskommen
  • 2 tsk chilipulver
  • 1 tsk groft salt
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 0,5 tsk stødt muskatnød
  • 2 tsk stødt gurkemeje

Sådan gør du

  1. Start med at riste følgende ingredienser på en tør pande ved svag varme: sennepsfrø, nelliker, peberkorn. bukkehornsfrø, koriander, spidskommen og chili. De skal begynde at dufte, men ikke få farve.

  2. Tag krydderierne af varmen, og fyld dem i en morter sammen med det grove salt. Stød nu til blandingen er blevet til pulver.

  3. Bland med ingefær, muskatnød og gurkemeje.

  4. Opbevar karryblandingen i en lufttæt beholder.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering