Home TilbehørSalat og grønt Porrepandekager

Porrepandekager

Porrepandekager

Porrepandekager er en lækker alternativ måde at servere grønsager på som tilbehør til f.eks. stegt fisk, kød eller fjerkræ. Det tager ikke så lang tid at lave, og det smager helt forrygende. Vi fik i aften pandekagerne som tilbehør til kylling der bare var stegt i ovnen, og det smagte forrygende. Måltidet bliver komplet hvis du lige rører en kold sauce til, med noget græsk yoghurt, dijon, persille m.m. Opskriften finder du nedenfor.

Porrene i pandekagerne kunne sagtens erstattes af f.eks. broccoli, revne gulerødder eller revne rodfrugter. Pandekagerne udgør hovedtilbehøret til retten, så man behøver ikke at servere yderligere tilbehør da de mætter helt fint. De får deres skønne gule farve fra gurkemeje.

♡ Tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Porrepandekager

- lækkert tilbehør til stegt fisk, kød eller fjerkræ

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2 porrer
  • 3 løg
  • 1 frisk chili, rød (ikke for stærk)
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 tsk gurkemeje
  • 0,5 tsk sukker
  • salt, peber

Pandekagedej:

  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1,5 dl mælk
  • 0,5 dl neutral madolie (majs / vindruekerne / raps)
  • 120 g hvedemel
  • salt, peber

Kold sauce:

  • 2 dl græsk yoghurt 2%
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 0,5-1 spsk dijon sennep
  • 2 spsk citronsaft
  • 1-2 fed hvidløg
  • salt, peber

Sådan gør du

  1. Skær porrerne i skiver (1 cm tykke) og hak løgene og chilien fint (så meget du ønsker - afhængig af hvor stærke du vil have pandekagerne). Svits det hele ved medium varme i olie i ca. 10 minutter, til det er blødt.

  2. Rør krydderierne i og lad blandingen køle af.

  3. Pisk 1 æggehvide stiv, og vend den forsigtigt i den afkølede grønsagsblanding.

  4. Pisk de øvrige ingredienser til pandekagedejen sammen (1 helt æg, 1 æggeblomme, mælk, mel, bagepulver, salt, peber) og vend dejen i grønsagsblandingen.

  5. Varm olien op på en stor pande, og lav 4 pandekager (der bliver 8 i alt). Steg dem ved medium varme til de er klar.

Den kolde sauce:

  1. Fyld alle ingredienserne i blenderen, og blend til persillen er findelt i saucen.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering