Så tager vi hul på vores anden arbejdsuge efter sommerferien. Sidste uge var travl og lidt hård at komme igennem, og det med at komme på det rette spor igen med den faste madplan skal man også lige have indarbejdet igen her efter ferien, hvor det hele har gået sådan lidt mere løst 🙂 Men det er nu ok at komme tilbage på sporet igen!
Fredag i denne uge holder vi et grillarrangement hvor vi bliver en 25 stykker. Jeg glæder mig til at dele nogle af opskrifterne fra det i næste uge med jer.
Det er jo som sædvanlig vores egen families madplan jeg deler med jer her, så de opskrifter der ikke i forvejen kommer fra hjemmesiden, vil i de fleste tilfælde blive lagt på som links i løbet af ugen. Jeg tilbyder hverken en færdig indkøbsliste til planen eller et overslag på ugens madbudget – udelukkende lidt god inspiration! Måske kan vores families madplan inspirere dig til de retter I skal have i den kommende uge. Ellers tag et kig rundt på bloggen – det kan være der er andre retter der frister!
Vores plan for uge 32 ser sådan her ud:
Mandag: Tandoori chicken samosas med salat
Tirsdag: Penne all’arrabbiata
Onsdag: Fyldt kalkunbryst med ris + dessert: Marmorkage
Torsdag: Citronkylling
Fredag: Vi holder grillfest
Lørdag: Rester
Søndag: Fiskefrikadeller med kartofler fra haven og kryddersmør