Home Madplaner Madplan uge 9 – 2018

Madplan uge 9 – 2018

Madplan uge 9

Så blev det søndag igen, og tid til at sætte sig ned og få kigget på næste uges madplan.

Vi har i denne uge noget så lækkert som grillet hummer på programmet. Det er ikke fordi der skal fejres noget specielt, men omkring nytår havde vores lokale Rema1000 hele forkogte hummere til en rigtig god pris, og så røg der nogle stykker i fryseren. Helt ærligt, så er tilberedning af hummer ikke noget jeg har prøvet ret mange gange, så jeg glæder mig til det! Vi har valgt at kaste dem på grillen denne gang, så jeg tænker det måske kan få lidt smag af sol og sommer trods kulden udenfor.

På fredag er det datteren der skal bestemme menuen. Hun har ikke bestemt sig endnu, så det bliver spændende at se hvad vi skal have. Hjemme hos os har vi altid haft det sådan, at kom børnene hjem med f.eks. en god karakter i skolen, så var belønningen ikke penge eller andre materielle goder, men derimod retten til at bestemme aftensmaden den næste dag! Det kan godt være det lyder lidt tamt, men det er virkelig en hyggelig præmie som de elsker. Mad er noget vi virkelig samles om i vores familie, og at få lov til selv at bestemme menuen er faktisk ret stort 🙂

Det er jo som sædvanlig vores egen families madplan jeg deler med jer her, så de opskrifter der ikke i forvejen kommer fra hjemmesiden, vil i de fleste tilfælde blive lagt på som links i løbet af ugen.  Jeg tilbyder hverken en færdig indkøbsliste til planen eller et overslag på ugens madbudget – udelukkende lidt god inspiration! Måske kan vores families madplan inspirere dig til de retter I skal have i den kommende uge. Ellers tag et kig rundt på bloggen – det kan være der er andre retter der frister!

Vores plan for uge 9 ser sådan her ud:

Mandag: Stegte ris med ærter og skinke
Tirsdag: Mexikansk hønsekødssuppe med flutes
Onsdag: Penne Arrabiata
Torsdag: Baskergryde
Fredag: Frederikke bestemmer menuen
Lørdag: Grillet hummer med agurke tomat salat og små kartofler
Søndag: Karbonader + dessert: Nøddekurve med citronsorbet og friske bær

Husk: Du kan følge Hverdagsro.dk på FACEBOOK

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment