Home BrødopskrifterBoller SFO Boller
SFO boller

Kender du SFO boller? Det hedder de vel egentligt ikke sådan helt officielt, men hjemme hos os gør de altså!

Dengang mine børn stadig gik i SFO, blev der et par gange om året afholdt et arrangement de kaldte for “Bag for en sag”. Jeg tror egentlig at det var/er et landsdækkende projekt, og det gik ud på at der i SFO’en blev bagt et hav af lækre boller, som så blev solgt til forældrene. Pengene gik til et godt velgørende formål.

I vores SFO  var det altid de lækreste bløde boller der blev lavet, som kunne holde sig flere dage og stadig være lækre – vi var vilde med dem! Det der var specielt lækkert var, at det var bløde boller – til trods for at de indeholdt en grov meltype.

Jeg var så heldig at få opskriften, og den vil jeg gerne vil dele med jer her. De kan varmt anbefales!

Du vil sikkert også kunne lide:
Rugbrødsboller
Rustikke grønsagsboller

 ♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

SFO Boller

Antal 18 stk

Ingredienser

  • 1 pakke gær
  • 7 dl mælk
  • 1 spsk salt
  • 40 g margarine
  • 160 g grahamsmel
  • 160 g durummel
  • 500 g hvedemel
  • 1 æg

Sådan gør du

  1. Opløs gæren i den håndvarme mælk.

  2. Tilsæt salt, æg og smeltet margarine.

  3. Tilsæt grahamsmel og durummel, og dernæst hvedemel indtil dejen er lækker og smidig. Lad gerne røremaskinen køre i min. 5 minutter (hvis du bruger maskine).

  4. Lad dejen hæve en times tid ved stuetemperatur.

  5. Form ca. 18 boller ud af portionen, og lad dem efterhæve på pladen ca. 20 minutter. Pensl dem med vand inden bagning.

  6. Bages ved 200 grader (ikke varmluft) i ca. 20 minutter til de har fået farve.

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment