Home DrinksCocktails Julelikør

Julelikør

Julelikør

Så er det snart tid til at lave Julelikør!

En af mine kolleger gjorde mig her forleden opmærksom på, at julen nærmest står for døren! Vi stod og kiggede på en kalender, for at se hvornår diverse projekter skulle eller kunne gennemføres på jobbet. Og hun havde da helt ret: Før vi får set os om er vi inde i december.

Det betyder jo så også, at hvis man gerne vil lave sin egen lækre julelikør, så varer det ikke lang tid før man skal til at i gang. Likøren skal trække minimum 40 dage, men den tager bestemt ingen skade af at trække længere. Jeg har lavet min nu, og den skal så få lov til at hygge sig på et mørkt sted indtil første søndag i advent, hvor vi vil smage på det forhåbentlig lækre resultat!

Julelikør

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Julelikør

- Skal trække mindst 40 dage og gerne længere

Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 1 liter hvid / neutral alkohol (f.eks. vodka)
  • 2 appelsiner (de må ikke være overfladebehandlede)
  • 40 sukkerknalder
  • 1 stang kanel
  • 2 vaniljestænger
  • 4 stjerneanis
  • 40 hele nelliker
  • evt. 40 kaffebønner (kan udelades)

Sådan gør du

  1. Vask appelsinerne grundigt og stik huller i skallen med en gaffel. Bare prik løs så de bliver godt perforerede!

  2. Læg appelsinerne ned i et stort sylteglas (det skal være så stort at appelsinerne kan komme gennem hullet i hel tilstand).

  3. Tilsæt alle de øvrige ingredienser, og hæld til sidst alkohol over.

  4. Luk glasset, og lad det stå mørkt i mindst 40 dage og trække.

  5. Efter de 40 dage sies likøren og hældes på flaske.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment