Home KageopskrifterCupcakes og muffins Muffins med hindbær og hvid chokolade

Muffins med hindbær og hvid chokolade

Muffins med hindbær og hvid chokolade

Glædelig Valentinsdag! På bedste amerikanske manér fejrer vi her på Hverdagsro.dk hjerternes fest, med en omgang super lækre muffins med hindbær og hvid chokolade. Faktisk er det jo en rigtig klassiker når det gælder skønne muffins, men i dagens anledning er den dejlige kage altså hjemme hos os blevet til årets Valentinskage.

PS: De smager altså også virkelig dejligt på alle andre tider af året.

 ♡ Rigtig glædelig Valentinsdag til dig ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Muffins med hindbær og hvid chokolade


Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 12 stk
Forfatter Tina

Ingredienser

  • 100 g smør eller margarine
  • 1 æg
  • 175 g rørsukker
  • 2 dl mælk
  • 260 g hvedemel
  • 1 lille drys salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 130 g frosne hindbær
  • 100 g hvid chokolade
  • Flormelis til glasur

Sådan gør du

  1. Start med at smelte smør / margarine.

  2. Pisk ægget sammen med rørsukkeret, til det bliver lyst. Tilsæt mælk, æg og smeltet (afkølet) smør/margarine.

  3. Tilsæt mel, salt, bagepulver og vaniljepulver.

  4. Vend til slut de frosne hindbær og hakket hvid chokolade i.

  5. Fyld dejen i 12 muffinsforme. Tip: hvis du placerer dem i en metal muffinsform holder de formen under bagningen.

  6. Bages ved 200 grader i 25 minutter (hvis du bruger metalform). Hvis du bager bare i papirformene skal bagetiden afkortes med 5-8 minutter.

  7. Pyntes med glasur eller drysses med flormelis. Drys evt små Valentinshjerter på i dagens anledning ♡

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering