Home Kageopskrifter Jordbærtærte med mazarinbund

Jordbærtærte med mazarinbund

Jordbærtærte med mazarinbund

Én af mine helt store favoritter når det gælder sommerkager er den klassiske jordbærtærte. Den, hvor bunden er en mazarinbund, og cremen er en klassisk hjemmerørt vaniljecreme. Og så skal jordbærrene selvfølgelig være fulde af duft og smag – og allerhelst fra egen have. Jeg er desværre ikke så heldig at mine jordbær er fremme endnu. Faktisk har de knapt nok blomstret endnu, så lad os se om der kommer nogle bær. Ellers har vi heldigvis en god købmand 🙂

Du får opskriften på den lækreste jordbærtærte af lige præcis den slags, lige her.

Jordbærtærte med mazarinbund

Mazarinbunden bages med marcipan, der giver både sødme og den karakteristiske konsistens til kagen. Servér gerne kagen som dessert sammen med en god kop espresso.

LÆS OGSÅ: Opskrift på jordbærtærte med mascarpone og græsk yoghurt

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Jordbærtærte med mazarinbund

Køkken Dansk
Keyword jordbær
Antal 6 personer

Ingredienser

Mazarinbund:

  • 200 g sukker
  • 200 g marcipan
  • 200 g blødt smør eller margarine
  • 50 g mel
  • 3 æg

Vaniljecreme:

  • 2 dl piskefløde
  • 4 dl mælk (gerne skummet)
  • 2 tsk vaniljepulver
  • 75 g sukker
  • 40 g Maizena
  • 4 æggeblommer

Top:

  • 100 g mørk chokolade
  • jordbær

Sådan gør du

Bunden:

  1. Bland marcipanen med sukkeret med en håndmixer.

  2. Tilsæt smørret, dernæst æggene ét ad gangen, og til sidst mel.

  3. Fordel dejen i en foret form. Jeg brugte en firkantet form ca. 20 x 20 cm.

  4. Bages ved 175 grader (ingen varmluft) i ca. 25 minutter, til den har fået farve på toppen.

  5. Lad bunden køle helt af på en rist.

Vaniljecreme:

  1. Hæld 3,5 dl mælk, 1 dl piskefløde og vaniljepulveret i en lille gryde.

  2. I en anden skål blandes alle øvrige ingredienser, så de er klar.

  3. Bring flødeblandingen i kog, og bland herefter æggeblandingen i under omrøring (tip: brug et piskeris). Lad cremen komme og og koge, og når den er blevet tyk tager du den af varmen. Hæld den i en skål, og sæt i køleskab til den er helt kold.

Samling af kagen:

  1. Smelt chokoladen. Rør evt en tsk piskefløde i den smeltede chokolade - så bliver den tykkere og nemmere at smøre ud. Smør chokoladen ud på den kolde mazarinbund, og lad kagen køle igen - gerne til den bliver helt kold.

  2. Pisk den sidste dl. piskefløde. Rør den nu kolde creme godt igennem, og vend forsigtigt flødeskummet i. Fordel cremen på kagen.

  3. Rens jordbærrene og lad dem dryppe godt af på køkkenrulle. Fordel på kagen.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment