Så blev de fredag, og baren på Hverdagsro.dk er åben! Efter en tur ud i den store verden i sidste uge, hvad er så mere nærliggende i dag end en opskrift på den skønne Cosmopolitan?
En kosmopolit er ifølge den danske fremmedordbog “En verdensborger, person, der føler sig hjemme i hele verden”. Jeg ved nu ikke rigtig om jeg er nogen ægte kosmopolit, men jeg kan helt klart godt lide en god Cosmopolitan – så her kommer opskriften.
NB: Farven på din cocktail vil afhænge af hvor kraftig en farve din tranebærjuice har. Den jeg brugte var lidt bleg 🙂
Ha’ en rigtig dejlig fredag!
Andre lækre drinks med Cointreau:
Coral Bliss
♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡
Cosmopolitan
Forb. tid 5 minutter
Samlet tid 5 minutter
Antal 1 pers.
Ingredienser
- 3,5 cl. vodka
- 2,5 cl. tranebærjuice gerne én der er lidt kraftig i farven
- 1,5 cl. cointreau
- Saft af en halv lime
- Is
Sådan gør du
-
Hæld alle ingredienserne i en shaker, og shake løs.
-
Hældes på glas gennem en si, så der ikke kommer isklumper i din cocktail.