Home Drinks Vindruesaft
Vindruesaft

Hjemmelavet saft er skønt, både at drikke som saftevand, men også som ingrediens i f.eks. desserter og cocktails. Vi har stadigvæk et hav af blå vindruer på terrassen – der har virkelig været mange i år! Så her i weekenden fik jeg lavet en lækker omgang vindruesaft.

Vindruesaft i gryden

Jeg lavede af ca. 2 kg bær, og der blev ca. 1 liter saft ud af det. Hvis det drikkes som saftevand skal det blandes op med 1/2 saft + 1/2 vand. Det har en helt fantastisk dyb rød farve, og en dejlig smag af sol og sommer.

Hvis du er den lykkelige ejer af en Trutti-frutti saftkoger, kan du lave saften i den. Ellers koger du den bare i en gryde.

Hvor klar / gennemsigtig vil du have din saft? Hvis du ønsker den helt klar, skal du si den gennem et klæde. Ellers vil den blive lidt ugennemsigtig. Det er en smagssag hvad man er til når det gælder hjemmelavet saft – smagen er den samme!

Andre opskrifter med vindruer:
Vindruegelé
Vindruesorbet

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Vindruesaft

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 1 liter
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • Ca. 2 kg blå vindruer
  • 400 g sukker
  • 2 tsk citronsyre
  • Lidt Atamon

Sådan gør du

  1. Rengør dine vindruer, og fjern blade og ribber.
  2. Fyld dem i en gryde med 0,5 dl. vand, og bring i kog. Lad bærrene koge til de ser slatne ud, og saften er kogt ud.
  3. Si saften fra bærrene.
  4. Tip: Hvis du ønsker din saft helt klar/gennemsigtig skal du nu si den en ekstra gang gennem et rent klæde
  5. Kom saften tilbage i en ren gryde sammen med sukker og citronsyre.
  6. Kog op, og tilsæt atamon.
  7. Hæld på flasker der er skoldede og skyllede med atamon, og luk straks.
  8. Opbevares køligt.

 

Du vil måske også kunne lide

4 comments

Avatar
Teresa 21. august 2019 at 14:41

Den rigtig god. Det vil jeg prøve! Hvor længe kan det holde sig uåbnet og åbnet?
Vh Teresa

Reply
Avatar
Tina 26. august 2019 at 8:24

Hej Teresa. 1000 tak 🙂 Hvis der ikke tilsættes f.eks. Atamon, vil den kunne holde sig åbnet i køleskab ca 5 dage. Uåbnet et par uger. Ellers kan jeg anbefale at fryse det ned i mindre portioner. Kh Tina

Reply
Avatar
Brigitte 4. november 2019 at 19:10

Hejsa
Hvor meget Atamon cirka?

Reply
Avatar
Tina 5. november 2019 at 16:04

Hej Brigitte. En sjat – cirka en teskefuld. God held med vindruesaften! Kh Tina

Reply

Leave a Comment