Home Bagværk Futsko
Fugsko brunsviger

For snart mange år siden læste manden og jeg på Universitetet i Ålborg. Udover Jomfru Ane Gade havde Ålborg virklig meget at byde på, og vi var rigtig glade for at bo der. Morgenbrød i Nordjylland er ikke som andre steder i landet, og de har blandt andet specialiteten “Futsko”. Futsko er en slags mini variant af den gode gamle brunsviger, og jeg er fan! En nybagt brunsviger er noget af det bedste man kan få, og i den portionsanrettede form -Futsko – bliver den bestemt ikke ringere! Uden at have noget som helst belæg for det, vil jeg tro at kagen har fået sit navn udfra at den måske med lidt god vilje godt kunne ligne en sutsko (eller en Futsko om man vil).

Der bliver cirka 10 stk lækre Futsko ud af denne opskrift.

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Futsko

- portions version af brunsviger

Køkken Dansk
Keyword brunsviger
Antal 10 stk

Ingredienser

  • 25 g smør eller margarine
  • 2 dl mælk
  • 25 g gær
  • ½ tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 2 æg
  • 460 g hvedemel

Fyld:

  • 100 g smør eller margarine
  • 200 g farin

Sådan gør du

  1. Smelt smørret og bland den kolde mælk heri.

  2. Udrør gæren i blandingen, og rør æggene i.

  3. Tilsæt alle de øvrige ingredienser til dejen, og lad den hæve ved stuetemperatur i cirka 1 time.

Fyld:

  1. Smelt smørret til fyldet, og bland farin i. Lad det hvile til dejen er hævet færdig.

Kagerne:

  1. Del den hævede dej i 10 lige store dele. Form dem til aflange boller, og lav en aflang fordybning i midten, hvori fyldes lægges. Lad dem efterhæve på pladen i 20 min.

  2. Bages ved 200 grader (ingen varmluft) i ca. 13 minutter.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment