Home Diverse Sweet Potato Fries

Sweet Potato Fries

Sweet potato fries

*Annonce*    Kender du Sweet Potato Fries? Historien er, at jeg for nyligt spiste middag på en restaurant i Berlin med en god kollega. Han er vegetar, og han havde derfor bestilt en vegetarburger med alt hvad der dertil hører. Et stykke inde i måltidet spørger jeg ham høfligt om maden er god, hvortil han svarer “Jo tak, burgeren er fin, men fritterne er skuffende. De er IKKE lavet af søde kartofler.”  Hmmmm tænkte jeg så lige. I min verden plejer pommes frites at være lavet af ganske almindelige kartofler (og det var de her jo altså også). Men i hans verden var de aller bedste fritter altså lavet af søde kartofler. Hvilket jeg aldrig selv havde smagt – altså tilberedt som fritter!

Selvfølgelig skulle det da prøves da jeg kom hjem, og jeg må sige – de skuffer altså ikke. Fritter lavet af søde kartofler er virkelig super lækre! De tilberedes præcis som almindelige hjemmelavede pommes frites, dvs. med en dobbelt fritering. De bliver langt mere sprøde end hvis de ovnsteges, dog ikke så sprøde som almindelige fritter lavet på kartofler. Smagen er virkelig dejlig, og man kunne også sagtens mixe dem så der f.eks. var halvt søde kartofler og halvt almindelige kartofler. Tip: lad dem få ret meget farve – så bliver de bedst!

Sweet potato fries med box

Til fritterne lavede jeg en lækker gang bearnaise sauce. Knorr har for nyligt lanceret en meget lækker serie af saucer, der er fremstillet af 100% tørrede og naturlige ingredienser, og det gør altså bare noget virkelig godt ved smagen. “Naturally Tasty” hedder serien, og bearnaise varianten smagte helt forrygende til de hjemmelavede sweet potato fries. Jeg kan godt lide tanken om at produktet er produceret bæredygtigt og af naturlige ingredienser, så man virkelig får et kvalitetsprodukt – også når det gælder de lidt nemmere madløsninger. Jeg er fan!

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Sweet Potato Fries

Tilb. tid 30 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Tina

Ingredienser

  • 6-8 søde kartofler
  • 2 liter rapsolie (eller anden neutral madolie)
  • groft salt

Tilbehør:

  • 2 poser Knorrs "Naturally Tasty" bearnaisesauce
  • 180 g smør
  • 5 dl vand

Sådan gør du

  1. Skræl de søde (orange) kartofler, og skær dem i pommes frites strimler. Lad dem ligge i vand indtil de skal bruges.

  2. Varm olien op i en gryde med høje sider. Stik en tandstik ned i olien for at checke at den er varm nok - hvis den bobler omkring tandstikken er den klar.

  3. Tør kartoflerne grundigt - det letteste er at lægge dem i et rent viskestykke. Det er vigtigt at de er helt tørre inden stegning.

  4. Fyld dem forsigtigt i olien (de vil ikke alle kunne være der på samme tid - steg af en 2-3 omgange). Steg til de har fået lidt farve. Tag dem forsigtigt op med en hulske, og læg dem på et fedtabsorberende papir (f.eks. køkkenrulle).

    Sweet potato fries - stegning
  5. Lad dem køle helt af, og steg dem så endnu engang i olien, til de ser færdige ud. Lad dem dryppe af igen lidt på det fedtabsorberende papir, drys med groft salt, og servér.

Bearnaise sauce:

  1. Følg instruktionen på æsken: Smelt smørret ved middel varme. Rør bernaise pulveret i, og tilsæt vand. Varm saucen op, og lad den småboble et par minutter til den har den rette konsistens.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering