Home Fastelavn Fastelavnsboller med lakrids

Fastelavnsboller med lakrids

Fastelavnsboller med lakrids

Fastelavn er næsten over os, så I får lige en enkelt opskrift mere på de skønne boller.

Nu er lakrids jo ikke så hypet længere som for et par år siden, men jeg synes nu stadig det smager virkelig dejligt. I bagværk synes jeg især at den lidt salte lakrids spiller helt fantastisk godt med sødmen fra f.eks. marcipan. Og det er lige præcis hvad man får i disse skønne fastelavnsboller med lakrids.

Jeg har denne gang brugt en pulver-rålakrids, dvs. den lidt grove variant af lakridspulver.

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Fastelavnsboller med lakrids

Bagetid 15 minutter
Antal 12 stk
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

Dej:

  • 100 g smør eller margarine
  • 3 spsk lys sirup
  • 3,5 dl mælk
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 1 æg
  • 1 tsk fint salt
  • 25 g gær
  • 600 g hvedemel

Lakridsremonce:

  • 100 g marcipan
  • 75 g blødt smør
  • 75 g sukker
  • 1,5-2 spsk lakridspulver (gerne den grove slags)
  • lidt mælk til pensling

Pynt:

  • flormelis (til glasur)
  • frysetørret hindbær
  • hakkede pistacienødder
  • lidt lakridspulver

Sådan gør du

  1. Smelt smørret i en lille gryde. Tilsæt mælk, kardemomme, salt og sirup til det smeltede smør, og lad blandingen køle af til den er lunken.

  2. Hæld blandingen op i røreskålen, og tilsæt ægget.

  3. Opløs gæren heri.

  4. Rør mel i lidt ad gangen, og ælt til dejen er smidig og blød. Det gøres nemmest på en køkkenmaskine. Sæt den til hævning på køkkenbordet (tildækket) en times tid til ca. dobbelt størrelse.

  5. Imens dejen hæver blandes remoncen: Alle ingredienser blandes i en skål. Det gøres allernemmest med fingrene, men hvis du ikke er til nassede fingre kan du også gøre det med en håndmixer el.lign.

  6. Rul den hævede dej ud til et stort rektangel, og skær ud i 12 firkanter (eller 15 - så bliver de lidt mindre).

  7. På hver firkant lægges en skefuld remonce, og "pakken" lukkes grundigt omkring fyldet.

  8. Læg fastelavnsbollerne på en bageplade med lukningen nedad, og lad dem efterhæve ca. 30 min.

  9. Pensl med mælk inden bagning.

  10. Bages ved 200 grader (ingen varmluft) i ca. 15 min. Lad dem køle af på en bagerist.

  11. Når fastelavnsbollerne er afkølede pyntes de med hvid glasur, frysetørrede hindbær, hakkede pistacienødder og et lille drys lakridspulver.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering