Home Drinks Mulled Wine

Mulled Wine

Mulled wine

Det er fredag, og her på Hverdagsro betyder det jo at vi byder velkommen med en omgang HAPPY HOUR FRIDAY, og ugens cocktail opskrift. Nu er vi jo gået ind i julemåneden, så denne uges drink kan næppe kaldes for en cocktail, men derimod en rigtig skøn sjælevarmer. Vi byder weekenden og december velkommen med en Mulled Wine.

Mulled wine er den engelske pendant til den gløgg vi normalt får herhjemme. Man kan sige, at det er en forenklet udgave af gløgg, for mulled wine indeholder ikke helt så mange krydderier, Og man starter ikke med at lave en essens. Desuden serveres ikke med de traditionelle rosiner og mandler i. Jeg synes det er et rigtig dejligt alternativ til gløgg, og det kan i hvert fald sætte mig i en super god julestemning!

Du finder masser af skønne juleopskrifter lige her

Rigtig glædelig 1. december!

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Mulled Wine

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 4 -5 pers.
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 1 flaske rødvin
  • 1 appelsin
  • 0,75 dl. cognac
  • 0,75 dl. akaciehonning
  • 8 nelliker
  • 2 stænger kanel
  • 2 sjerneanis
  • Til servering: evt. ekstra anis + kanel + appelsin

Sådan gør du

  1. Mix alle ingredienserne i en gryde. Appelsinen skal være skrællet, så der ikke er noget af det hvide tilbage.
  2. Lad det varme op over medium varme. Det må ikke koge!
  3. Når det er varmt skruer du ned til lavt medium.
  4. Lad det stå i minimum 15 minutter, men gerne op til 3 timer.
  5. Si det, og server. Læg en stjerneanis + kanelstang i hver kop, samt evt. en appelsinbåd.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering