Pisk æggene let sammen i en skål, og tilsæt salt og peber.
I en anden skål blandes 1 dl maizena med 1 dl hvedemel.
Skær kyllingen i tern af ca 2,5 x 2,5 cm. Stykkerne vendes derefter først i æggeblandingen, og derefter i melblandingen.
Varm madolilen op i en gryde, og frituresteg nu kyllingen, ca. 6-8 stykker ad gangen. Når ét hold stykker er klar, tages de op af olien med en hulske, og drypper af på et stykke køkkenrulle mens det næste hold steges.
Mens du steger blander du saucen: bland honning, soyasauce, ketchup farin, presset hvidløg og maizena i en skål.
Sæt ris over til kogning (så de er klar når saucen er klar).
I en anden gryde opvarmes saucen ved medium varme. Hæld saucen heri, bring den til kogepunktet, og lad den simre et par minutter til de begynder at tykne. Tilsæt de friturestegte kyllingestykker, og varm det hele igennem. Drys med sesamfrø og forårsløg, og servér straks med de kogte ris.