Pindespecielle pinde fås bl.a. hos Specialkøbmanden
Sådan gør du
Du starter med at bage selve kagen.
Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse.
Tilsæt alle de tørre ingredienser (mel, kakao, salt, bagepulver, vanille), og når det er godt rørt sammen tilsættes smeltet margarine.
Dejen hældes op i en foret springform, ca. 20 cm i diameter.
Bages ved 200 grader i ca. 25 min.
Nu lader du så kagen blive helt kold inden du går videre.
Når kagen er kold fjerner du eventuelle hårde/sprøde kanter, så du kun har den bløde kagemasse tilbage. Fyld den i en røreskål, og med fingrene "nuldrer" du nu kagen i stykker, så den bliver nærmest som rasp. Tilsæt flormelis og cream cheese, og ælt det hele til en samlet masse. Denne sættes nu i køleskab til den er helt kølet ned.
Smelt chokoladen over vandbad. Form den kolde kagemasse til ca. 15 kugler. Hver kugle pensles nu med chokolade, og rulles i krymmel. Til sidst stikkes pinden i, og læg nu den færdige popcake på en rist. Gentag med alle kuglerne. Når de alle er færdige, sættes risten i køleskab til de skal spises. De skal helst spises helt kolde - der smager de bedst, og de sidder bedst fast på pinden.