Skønne store og luftige boller af den helt klassiske slags
Smuldr gæren og opløs den i det håndvarme mælk. Tilsæt salt og rapsolie.
I en anden skål pisker du æg og sukker sammen, til blandingen er helt lys og luftig. Vend blandingen over i gærblandingen.
Tilsæt melet lidt ad gangen, og ælt dejen godt sammen - det gøres nemmest på en røremaskine. Hold inde med melet når dejen er smidig - den må gerne stadig se lidt klistret ud når den står i maskinen. Drys så lidt mel over til sidst, og ælt dejen let sammen i hånden.
Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 45 minutter.
Del dejen i 12 lige store dele, og form dem til boller. Sæt dem på en bageplade, dæk med et rent viskestykke, og lad dem efterhæve 45 minutter.
Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem ved 210 grader (ingen varmluft) i ca. 12 minutter, til de har fået farve.