Skær skiver af rugbrød - de skal være ret tynde, ca. 3 mm. Du kan skære dem som firkanter eller trekanter - det bestemmer du selv :)
Læg dem i et enkelt lag på en bageplade med bagepapir på, dryp med olivenolie og drys med groft salt.
Bag dem ved 175 grader varmluft i ca. 15 minutter. Der kan sagtens være flere plader i ovnen på samme tid.
Lad dem afkøle på en rist, og når de er helt kolde opbevares de i en lufttæt beholder.