Laves dagen før.
Start med at hælde olien fra tunen (der må gerne blive lidt tilbage). Hæld tunen i en røreskål, og findel med en gaffel.
Tilsæt hakket rødløg, græsk yoghurt, mayonnaise, citronsaft og frisk dild.
Læg husblas i blød i koldt vand et par minutter.
TIP: hvis du ønsker en meget fast mousse skal du bruge 5 blade (den vil f.eks. kunne vendes fint ud af en form). Ønsker du en blødere mousse, skal du bruge 2 blade.
Mens husblassen blødes op, pisker du fløden til flødeskum i en ny skål.
Tag den nu bløde husblas op af vandet, og fyld den over i en lille gryde med et par skefulde vand. Smelt husblassen over svag varme.
Rør den smeltede husblas i tunmassen. Vend derefter forsigtigt flødeskummet i.
Smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft. Hæld i serveringsglas / skål / tærteform el.lign. og sæt på køl til næste dag.
Serveres med flutes, og pyntes med f.eks. citron, frisk dild, granatæblekerner, bredbladet persille eller hvad du selv synes.